Fem fejl, når du møder en nervøs gæst, og hvordan du undgår dem

Mange værter går direkte til første spørgsmål, fordi kameraet kører, og tiden er knap. Gæsten sidder så med pulsen oppe og ved ikke, hvad der forventes. Jeg har set det i vores lille studie flere gange: en øvelsesgæst svarer med enkelte ord, ikke fordi hun ikke har noget at sige, men fordi ingen har sagt noget venligt først.

Løsningen er enkel og kræver ikke lang tid. Mød gæsten ved døren, fortæl hvor hun skal sidde, og vis hvor kameraet er. Sig kort, hvad samtalen handler om, og hvor længe den varer. Det tager under to minutter, men tager ofte det værste tryk af skuldrene, før optagelsen starter.

Brug de to minutter også til at høre, om der er noget, gæsten helst vil undgå at tale om. Det gør dig ikke svag som vært. Det gør samtalen mere ærlig, fordi gæsten ved, at du har lyttet, før I går i gang.

• Hils på gæsten, før kameraet tændes
• Vis siddeplads og kameraets placering
• Fortæl varighed og rammer for samtalen

Når en gæst svarer kort, fristes man til at stille endnu et spørgsmål med ja eller nej som svar. Det giver korte svar igen, og samtalen går i stå. I øvelserne ser vi det tydeligt: jo mere præcist og lukket spørgsmålet er, jo kortere bliver svaret, og værten begynder at fylde stilheden ud med sin egen stemme.

Prøv i stedet at bede om en situation frem for en mening. Spørg ikke, om gæsten var nervøs, men hvad hun huskede fra de første minutter. Et konkret billede er lettere at fortælle om end en vurdering. Tag gerne et ord fra det forrige svar og bed om mere af det.

Forbered derfor to eller tre åbne spørgsmål, som du kan vende tilbage til, hvis samtalen tørrer ud. De skal ikke læses op, men de giver ro, fordi du ved, at du har noget at falde tilbage på.

• Bed om en situation, ikke en holdning
• Tag et ord fra svaret og spørg videre
• Hav to åbne reservespørgsmål klar

Stilhed føles længere foran et kamera, end den er. Mange værter får travlt og begynder at omformulere spørgsmålet eller selv svare på det. Gæsten får aldrig tid til at tænke, og får indtryk af, at hendes svar ikke er nødvendigt. Det er en af de mest almindelige vaner, vi arbejder med, og den hænger tæt sammen med åndedrættet.

Træn at tælle til tre i hovedet efter et spørgsmål, mens du ånder roligt ud. Hold blikket venligt på gæsten, ikke på manuskriptet. Tre sekunder lyder af meget, men set bagefter på optagelsen virker de som en naturlig pause. Ofte kommer det bedste svar netop i den pause.

Hvis gæsten stadig ikke svarer, så sig noget i stil med, at hun bare skal tage sig tid. Det er en invitation, ikke et pres, og det viser, at du ikke har travlt med at komme videre.

Nogle værter tjekker kun ind med gæsten før optagelsen og glemmer det resten af tiden. Men nerver forsvinder ikke af sig selv. Man kan se dem i skuldrene, i hænder der griber hinanden og i en stemme, der bliver højere og hurtigere. Opmærksomheden skal følge gæsten gennem hele samtalen, ikke kun i begyndelsen.

Sænk selv tempoet, hvis du ser tegn på uro. Gæster spejler ofte værten, så en rolig stemme og en afslappet krop smitter. Et lille smil eller et nik efter et svar fortæller, at hun er på rette spor. Du kan også stille et let spørgsmål, som gæsten kender svaret på, for at give hende fodfæste igen.

Aftal gerne på forhånd, at I kan stoppe og tage en lille pause, hvis noget går skævt. Den mulighed bruges sjældent, men den ene viden gør mange gæster roligere.

• Sænk dit eget tempo ved tegn på uro
• Giv små nik og bekræftelser
• Aftal en mulig pause på forhånd

Når sidste spørgsmål er stillet, slukker mange værter hurtigt og går videre til det næste. Gæsten sidder tilbage og ved ikke, om samtalen gik godt. Den følelse tager hun med sig hjem, og den afgør, om hun siger ja næste gang. En god afslutning hører derfor med til arbejdet, ikke til oprydningen.

Sig tak for noget konkret, hun sagde, ikke bare for at hun kom. Fortæl, hvad der sker med optagelsen, og hvornår hun kan forvente at høre fra jer. Hold kameraet kørende et øjeblik, hvis det passer, for ofte kommer der en rar bemærkning, når gæsten tror, at det er slut.

Brug også et par minutter på at høre, hvordan hun oplevede det. Det er både høfligt og lærerigt. Svarene bruger jeg selv til at justere rutinerne i studiet, så næste gæst får en lidt bedre oplevelse.

I kurset spiller deltagerne gæst for hinanden i korte scenarier. Én er nervøs, en anden svarer kun med få ord, og værten skal finde en vej ind i samtalen. Bagefter ser vi optagelsen sammen og taler om, hvor stilheden blev for lang, og hvor et spørgsmål åbnede noget op. Det er enkelt, men effektivt, fordi man ser sig selv udefra.

Derhjemme kan du øve med en ven og din telefon på et stativ. Aftal tre minutters samtale, og lad vennen gerne svare kort. Se optagelsen to gange: først for tonen, bagefter for pauserne. Skriv en enkelt ting ned, du vil gøre anderledes næste gang, og hold dig til den.

Det er bedre at ændre én vane ad gangen end at forsøge alle fem på én gang. Små skridt holder længere, og gæsterne mærker forskellen hurtigere, end man tror.

• Spil nervøs og kort gæst for hinanden
• Se optagelsen to gange med forskelligt fokus
• Skriv én ting ned til næste gang