Sådan forbereder du spørgsmål og styrer samtalen som interviewvært

Når jeg underviser i interviewværtens rolle, ser jeg ofte den samme fejl: deltageren åbner et tomt dokument og begynder at skrive spørgsmål, før hun ved, hvad samtalen skal give seerne. Begynd i stedet med én sætning om formålet. Hvad skal en lytter vide eller føle, når samtalen er slut? Hvis du ikke kan skrive det på ét minut, er emnet for uklart til at blive til et interview.

Når formålet står, vælger du to eller tre temaer, som samtalen kan bevæge sig igennem. Flere end det er sjældent realistisk i en samtale på ti til femten minutter. Temaerne er ikke spørgsmål endnu, de er rum, hvor gæsten kan fortælle noget konkret.

Skriv også ned, hvad du ikke vil nå. Det lyder skuffende, men det gør det lettere at slippe sidespor undervejs. En vært, der ved, hvad der kan udelades, virker roligere foran kameraet, og den ro mærker gæsten med det samme.

• Skriv formålet i én sætning
• Vælg to eller tre temaer
• Notér, hvad du bevidst dropper

Et godt spørgsmål er kort og lader gæsten vælge, hvor hun vil starte. Spørgsmål, der begynder med hvordan eller hvad skete der, giver oftest et længere og mere levende svar end spørgsmål, man kan svare ja eller nej til. Prøv at læse dine spørgsmål højt. Hvis du selv snubler over dem, gør gæsten det også.

Undgå at pakke to spørgsmål ind i ét. Gæsten svarer typisk på det sidste og glemmer det første, og så har du lavet dig selv et hul i samtalen. Stil ét spørgsmål, vent, og lad stilheden gøre sit arbejde. Stilhed på tre sekunder føles lang for værten og helt almindelig for seeren.

I kurset øver vi i fiktive scenarier, hvor du får et emne og ti minutter til at skrive spørgsmål. Bagefter bytter vi spørgsmål og vurderer dem sammen: Hvilke inviterer til en historie, og hvilke inviterer til et enkelt ord?

• Ét spørgsmål ad gangen
• Brug hvordan og hvad skete der
• Læs spørgsmålene højt før optagelsen

Jeg anbefaler en enkelt side med tre dele: en åbning, en midte med dine temaer og en afslutning. Under hvert tema skriver du kun to eller tre spørgsmål og et nøgleord, der minder dig om, hvad det handler om. En side fuld af hele sætninger frister dig til at læse op, og så holder du op med at lytte.

Køreplanen er et kort, ikke en skinne. Hvis gæsten selv kommer ind på tema to, mens du stadig står ved tema et, så følg med. Du kan markere spørgsmål, der er vigtige, med en streg i margenen og lade resten være valgfrit. Så ved du, hvad du skal nå, uden at hele rækkefølgen er låst.

Tag papiret med i hånden, ikke på skrå ned i skødet. Blikket skal kunne hvile hos gæsten det meste af tiden, og dine noter skal være så få, at du finder dem med et hurtigt blik.

• Én side: åbning, midte, afslutning
• Nøgleord frem for hele sætninger
• Markér de spørgsmål, du ikke vil undvære

Aktiv lytning handler om at høre, hvad gæsten faktisk siger, ikke hvad du har forberedt dig på at høre. Mens hun taler, noterer du ét ord, der fangede dig. Det er ofte det ord, dit næste spørgsmål skal starte med: du sagde, det var svært i begyndelsen, hvad var det sværeste?

Små lyde som mm og ja kan virke venlige i en samtale ved et bord, men de forstyrrer lyden på en optagelse. Øv i stedet at nikke og holde øjenkontakt. Det føles mærkeligt de første gange, men gæsten oplever, at du er til stede, og optagelsen bliver renere at redigere.

I øvelserne arbejder vi i par: den ene fortæller i to minutter, den anden må kun stille opfølgende spørgsmål baseret på det, hun lige har hørt. Mange opdager, hvor ofte de lå og ventede på deres tur i stedet for at lytte.

• Notér ét ord, der fangede dig
• Nik i stedet for at sige mm
• Stil opfølgning på det, der netop blev sagt

At styre samtalen betyder ikke at tale mest. Det betyder at vide, hvornår du skal åbne et nyt tema, og hvordan du bremser et svar, der er løbet løbsk. En venlig afbrydelse kan lyde sådan: det er interessant, og jeg vil gerne tilbage til det, men først vil jeg høre om noget andet. Sig det roligt og med et lille smil, ikke som en irettesættelse.

Hold øje med uret, men ikke på en måde, der ses. Sæt en lille markering på din side ved halvvejs, så du ved, om du er foran eller bagud. Hvis tiden løber, springer du det tema over, du i forvejen havde markeret som valgfrit.

Afslut altid selv. Et tydeligt sidste spørgsmål, for eksempel hvad vil du gerne give med til lytterne, og et kort tak fortæller gæsten og seerne, at samtalen er færdig, og at du har holdt det, du lovede i starten.

• Brug en venlig, rolig afbrydelse
• Markér halvvejspunktet på siden
• Afslut med et sidste spørgsmål og tak

Den bedste forberedelse er en prøve. Sæt dig over for en kollega eller en ven, og kør de første fem minutter, som om kameraet kørte. Bed vedkommende fortælle, hvilke spørgsmål der lød skrevne, og hvor du så ud til at lede efter dit næste punkt. Det er ubehageligt og meget nyttigt.

Optag gerne prøven med din telefon og se den med lyden på. Kig efter tre ting: Hvor lang tid giver du gæsten til at svare? Hvor ofte kigger du ned? Og hvordan lyder din stemme, når du skifter tema? Det er små ting, men de afgør, om samtalen virker rolig.

Gentag øvelsen med et andet emne. Efter to eller tre runder opdager du, at spørgsmålene flyder mere naturligt, fordi du har øvet at lytte, og fordi forberedelsen nu fylder mindre, end den gjorde i starten.

• Kør de første fem minutter som prøve
• Se optagelsen med lyden på
• Gentag med et nyt emne