Tjekliste før du vælger at øve dig i interviewværtens rolle

Når jeg viser deltagere rundt i studiet, spørger jeg ofte, hvad de egentlig forestiller sig at gøre i interviewstolen. Nogle vil lede en samtale til en lille intern film, andre vil bare blive bedre til at tale med mennesker foran et kamera. Svaret ændrer, hvad du skal øve, så det er det første punkt på listen.

Skriv to eller tre sætninger ned om, hvem du gerne vil tale med, og hvad samtalen skal bruges til. Det behøver ikke være kunstnerisk eller præcist. Det skal blot give dig et holdepunkt, når du senere vurderer, om kurset passer til dig.

Interviewværtens rolle på kurset handler om at forberede spørgsmål, lytte aktivt og styre samtalens forløb. Det er tre forskellige færdigheder, og de fleste har en, de er mest trygge ved. Vær ærlig om, hvilken der fylder mest hos dig, og hvilken du helst vil undgå.

• Hvem vil du gerne tale med?
• Hvad skal samtalen bruges til?
• Hvilken af de tre færdigheder er sværest for dig?

Forberedelse er den del, mange springer let over, fordi den ikke føles som at være på. Alligevel er den ofte afgørende for, om samtalen bliver rolig. Spørg dig selv, om du kan skrive fem åbne spørgsmål om et emne, du kender, uden at ty til ja og nej.

På kurset øver vi netop det: at skrive spørgsmål, der inviterer gæsten til at fortælle, og at have en rækkefølge, du kan afvige fra. Du får et manuskript at støtte dig til, men det er ikke meningen, at du læser det op. Det er en seddel, du kan kaste et blik på.

Prøv det hjemme, før du beslutter dig. Hvis det føles overkommeligt at skrive spørgsmålene, men svært at slippe papiret, er det en nyttig viden. Så ved du, at lytningen og overgangene mellem spørgsmålene er det, du skal bruge mest tid på.

• Kan du skrive fem åbne spørgsmål om et kendt emne?
• Kan du undvære papiret i et par minutter?

Aktiv lytning lyder enkelt, men det er svært at gøre, mens man også tænker på kameraet. Mange værter kommer til at planlægge næste spørgsmål, mens gæsten stadig taler, og så går en detalje tabt, som kunne have ført samtalen et bedre sted hen.

Prøv en lille test med en ven eller et familiemedlem. Lad vedkommende fortælle i to minutter om en weekend, og gentag så med dine egne ord, hvad der blev sagt, før du stiller et nyt spørgsmål. Hvis du mister tråden, er det helt normalt og netop det, øvelserne er til for.

Jonas Kragh guider deltagerne gennem den slags øvelser i fiktive scenarier. Du bliver ikke bedømt, men får konkrete bemærkninger om, hvor du nikker, hvor du afbryder, og hvor du lader en pause stå. Spørg dig selv, om du er klar til at høre den slags om dig selv.

• Kan du gentage gæstens pointe, før du går videre?
• Tåler du at høre om dine vaner som lytter?

At styre en samtale betyder ikke at tale mest. Det betyder at vide, hvornår du skal lade gæsten fortsætte, og hvornår du blidt skal samle op. Tænk over, hvordan du har det med at afbryde en, der taler for længe, eller med at fylde en pause, der varer lidt for længe.

De fleste af os har en tendens til det ene eller det andet. Nogle taler for meget, fordi stilhed føles ubehagelig. Andre lader samtalen køre af sporet, fordi de ikke vil virke uhøflige. Begge dele kan øves, og kurset giver plads til at prøve dem af med en rolig instruktør ved siden af.

Overvej også, hvor lang tid en samtale skal vare. Et interview på ti minutter kræver en anden struktur end et på tyve. Hvis du kan sige, hvordan du ville åbne, hvad midten skulle rumme, og hvordan du ville slutte, er du allerede et stykke ad vejen.

• Hvordan reagerer du på en lang pause?
• Kan du skitsere åbning, midte og afslutning?

Selv den bedste forberedelse hjælper ikke, hvis lyden knitrer, eller lyset blænder gæsten. Som ansvarlig for studierutiner og teknik ser jeg, at deltagere ofte undervurderer, hvor meget et lydcheck og et par minutters opstilling betyder for ro i samtalen.

På kurset gennemgår vi grundlæggende udstyr, lys og lyd i et lille studie, så du ved, hvad du kan stille og hvad du kan lade være. Du behøver ikke at blive tekniker, men det hjælper at kende signalerne og vide, hvornår optagelsen kører.

Spørg dig selv, om du er tryg ved at have teknik omkring dig, eller om den fylder for meget i dit hoved. Hvis du er usikker, er det ikke en grund til at lade være. Det er blot et område, hvor du kan regne med at bruge lidt ekstra tid i begyndelsen.

• Er du tryg ved lydcheck og signaler?
• Ved du, hvornår kameraet kører?

Et kursus ændrer ikke, hvem du er, og det giver ikke garantier. Du kan forvente at blive mere bevidst om dit tempo, dine spørgsmål og din lytning, og at få øvet dig i et trygt miljø med fiktive scenarier. Det er et solidt udgangspunkt, ikke en færdig uddannelse.

Overvej, hvor ofte du kan øve dig mellem kursusgangene. Små øvelser derhjemme, som at optage dig selv i få minutter, gør en mærkbar forskel over tid. Uden dem sker udviklingen langsommere, uanset hvor god undervisningen er.

Hvis du kan svare ja til de fleste punkter på listen, eller i det mindste nysgerrigt på resten, er du et godt sted at begynde. Hvis flere af dem føles uoverkommelige, kan du roligt tage kontakt og høre, hvordan vi plejer at starte med nye deltagere.

• Kan du øve et par minutter mellem gangene?
• Har du realistiske forventninger til udbyttet?