Fem fejl, når du leder en samtale med flere, og hvordan du undgår dem

Den mest almindelige fejl, jeg ser i studiet, er helt almindelig menneskelig. Moderatoren kigger mod den deltager, hun føler sig tryggest ved, og giver ham ordet igen og igen. Ingen af os gør det med vilje, men resultatet er, at de andre ved bordet mister lysten til at bidrage, og samtalen bliver skæv uden at nogen har sagt noget forkert.

Når du øver neutral moderation, er første skridt at opdage mønsteret. Optag en kort samtale med tre deltagere og tæl bagefter, hvor mange gange hver person fik ordet, og hvor længe de talte. Tallene er sjældent flatterende, og netop derfor er de nyttige. Du ser det sort på hvidt og behøver ikke gætte.

I kurset bruger vi fiktive scenarier, hvor deltagerne har fået roller på forhånd. Det gør det lettere at øve, fordi ingen skal forsvare egne meninger. Du kan koncentrere dig om én ting: at fordele ordet, så det føles rimeligt for alle ved bordet.

• Tæl ordene pr. deltager i en optagelse
• Notér hvem du kigger på, når du stiller et spørgsmål
• Bed den stille deltager om ordet tidligere, ikke senere

Mange moderatorer fylder pauser ud med små vurderinger. Et velment godt svar eller det er jeg faktisk enig i lyder uskyldigt, men det fortæller de andre deltagere, hvor du står. Så snart du har ros til én, hører de øvrige det som en kritik af sig selv, og tonen i rummet ændrer sig.

Et bedre greb er at bekræfte, at du har hørt svaret, uden at vurdere det. Sig for eksempel tak, det er tydeligt, og gå videre til næste spørgsmål eller næste person. Det virker næsten for enkelt, men det er netop meningen. Din opgave er at holde samtalen i gang, ikke at dømme den.

Øv det højt, gerne alene foran kameraet. Du vil opdage, hvor ofte et lille ja, præcis slipper ud af munden. Når du først har hørt det på optagelsen, bliver det langt lettere at fange sig selv i situationen.

Hver gruppe har en deltager, der taler hurtigt, uden at trække vejret, og som gerne tager ordet midt i en andens sætning. Hvis du lader det passe sig, er du i praksis holdt op med at moderere. Samtalen har fået en leder, og det er ikke dig.

Du behøver ikke være hård for at afbryde på en ordentlig måde. Løft hånden let, brug personens navn, og sig at du vil sikre, at de andre også når at svare. Tonen skal være rolig og venlig, og dit tempo skal ikke stige. Den, der taler for meget, mærker ofte slet ikke, at andre venter.

I øvelserne lader Jonas og jeg en deltager spille netop den rolle. Det er overraskende svært at stoppe en ivrig person uden at virke skarp, men det kan trænes. Brug blikket først, derefter hånden, og til sidst ordene, hvis de to første ikke er nok.

• Brug personens navn, før du afbryder
• Gå fra blik til håndtegn til ord
• Hold dit eget tempo uændret, når tempoet stiger

Neutralitet handler også om tid. Hvis den første deltager får fire minutter og den sidste fyrre sekunder, er samtalen ikke neutral, uanset hvor høfligt du har formuleret dig. Alligevel er tiden den ting, flest moderatorer glemmer, når de koncentrerer sig om indholdet.

Aftal på forhånd, hvor lang tid hver runde må vare, og læg et ur, der kan ses, uden for kameraets billede. I et lille studie kan du aftale et enkelt signal med den, der betjener kameraet, så du ved, hvornår der er to minutter tilbage. Det er en grundlæggende studierutine, og den fylder ikke meget.

Husk også lyden. Tjek, at alle mikrofoner er tændt og placeret ens, inden optagelsen starter. En deltager, der lyder fjern eller utydelig, får uforvarende mindre vægt, og det er en skævhed, du kunne have undgået med to minutters forberedelse.

Nogle nøjes med at sætte sig ind i emnet og tror, at det er nok. Men moderatorens arbejde ligger i rammen: hvem taler først, hvordan runden afsluttes, og hvad du gør, hvis to deltagere uenige begynder at skændes. Det kan du ikke læse dig til i emnet selv.

Skriv en kort rammeplan på ét A4-ark. Den skal indeholde en indledning på tyve sekunder, rækkefølgen af deltagere, to eller tre åbne spørgsmål og en afslutning, hvor du opsummerer uden at vægte. Så har du noget at falde tilbage på, når samtalen kører af sporet.

Planen skal ikke læses op. Den er et sikkerhedsnet, så du kan lytte frem for at lede efter næste sætning. Jo mere du lytter, jo mere naturligt lyder dine opfølgende spørgsmål, og jo mere trygt føler deltagerne sig.

• Indledning på omkring tyve sekunder
• Rækkefølge og tid pr. deltager på papir
• Et par åbne spørgsmål, du kan vende tilbage til

Den sidste fejl er, at man aldrig ser optagelsen igen. Man føler, at det gik nogenlunde, og går videre. Men uden at se tilbage kan man ikke se, at man hver gang afslutter med at kigge mod samme side af bordet eller lyder mere varm over for den ene gæst.

Sæt dig med optagelsen og et stykke papir. Se den én gang uden at stoppe, og se den derefter igen med fokus på ét enkelt punkt ad gangen: ordfordeling, kommentarer, tempo. Skriv en ting ned, du vil gøre anderledes næste gang, og kun én. For mange rettelser på én gang bliver til ingen.

Det er sådan, vi arbejder i kurset. Efter hver øvelse får du konkret feedback og en enkelt opgave til næste gang. Over få uger bliver små vaner til en rolig, jævn måde at lede en samtale på.